Er en ny oplevelse for mig.

Det første jeg tænker på når jeg slår øjnene op er hvad mit blog post i dag skal handle om.

Hvordan skal jeg gøre en forskel for mine læsere.

Hvad giver dig og de andre værdi?

Og så kommer tvivlen snigende

Efter de tanker, så er det de mørke tanker kommer snigende.

Tankerne der ikke bryder sig om at jeg udvider min komfort zone.

Tankerne der gerne vil holde mig fast.

Tankerne der gerne vil have jeg kravler tilbage i mit skjul og bliver ubetydelig og ligegyldig.

Sammen med tankerne kommer følelserne i kroppen.

Følelser af en trykken for brystet, en snøren sammen i maven, en spænden op i skuldrene.

Alt sammen bare fordi jeg går imod min gamle historie om at jeg er ubetydelig, om at jeg er ligegyldig.

Og den historie, den har jeg fortalt, igen og igen, i så mange år at den stadig har magt, den stadig har en stemme.

Når jeg opdager at den historie kører igen

Så tager jeg den kærligt i hånden og smider den ud af døren – altså nogen gange.

Andre gange, så går jeg i fryseren, finder en liter is og går i gang med at køre den ned imens netflix kører.

Heldigvis er det oftest den første udgave der vinder.

Men jeg har også dårlige dage, dage hvor jeg falder tilbage til at synes det er synd for mig, tilbage i offer rollen, tilbage til at jeg ikke må fylde, ikke må tage plads.

Bare det at skrive sætningerne ovenover

Gør at den del af min hjerne, den med “stemmerne” vågner op.

Jeg sidder og skriver og kan føle hvordan jeg bliver tungere i kroppen, hvordan min sind formørkes.

Så, vent lige lidt, skal lige smide det ud.

…

Tak, så er jeg tilbage.

Tilbage med min stemme, mine betragtninger, mine tanker.

Vi ses i morgen 🙂