Når man beslutter sig for noget så komfortzone udvidende som at skrive et blog post om dagen i 365 dage, ja så sker der noget mægtigt interessant.
For min hjerne begynder at forsøge at stoppe mig.
Jeg har en blokering, et “limiting belief” eller måske er det mere korrekt at sige at jeg har en historie om mig selv om “at det kan og må jeg ikke”.
Og når jeg så begynder at blogge, begynder at skrive, hver dag, så skal jeg nok love dig for, at den del af min hjerne får travlt med at fortælle historier.
Den har hver dag, især om morgenen og når jeg skal falde i søvn, haft travlt.
Med at finde på historier om hvorfor jeg ikke skal skrive.
Hvorfor det på ingen måder er en god ide.
Det virkede heldigvis ikke
Så nu begynder den, historiefortælleren, at fortælle en ny, endnu mere udspekuleret historie.
En som egentligt ikke handler om at jeg ikke må/skal skrive.
Nej, nu handler den om noget, som på overfladen kunne lyde korrekt.
Nu siger den, “Du skal ikke skrive så meget om dig selv, du giver ikke værdi til lytterne med dine skriverier om dig, det skal handle om læserne, om at du skal tilføre dem værdi”.
Og, det der er så diabolsk i den sætning er, at den er sand for mig, eller dele af den er ihvertfald.
For det ER vigtigt for mig at jeg giver værdi til dig.
Det ER vigtigt at det ikke bliver indadskuende navlepilleri – det skal kraftedmer hjælpe nogen.
Og det ved stemmen indeni er vigtigt for mig, lige netop der har den opdaget at jeg har et blødt punkt.
Og der sætter den ind.
Men der er noget der er vigtigt at huske
Og det er, at det som stemmen har som formål, det er at stoppe mig, at holde mig tilbage.
Og det får den ikke lov til.
For selv om det er sandt at jeg skal skrive for at give værdi til læseren.
Så skal jeg ikke ændre skrivestil for at gøre det, for flere læsere har fortalt mig at MIN stil giver dem mere end så meget andet.
Så hvorfor forsøger stemmen så at dreje fokus?
Jo, ser du, hvis den kunne få mig til at forsøge at skrive på en mere “rigtig” måde, ja så ved den at jeg hurtigt holder op.
For så er det ikke ægte.
Så er det ikke mig.
Og, så holder jeg op.
Så vinder stemmen.
Og denne gang der skal den *#%!$#% ikke have love til at vinde – den er trods alt ikke andet end en dårlig historie jeg fortæller mig selv.
Vil du vinde over dine stemmer, så skriv eller ring til mig på 5050 2226, så ser vi om den måde jeg arbejder på kan hjælpe dig!