Det der, det vil jeg ikke lave…

…men resten vil jeg godt.

Jeg vil gerne spise maden, være med til at lave den, men jeg gider ikke tage opvasken.

Jeg vil gerne bo i det store hus, have den lækre øse, det gode forhold til konen og børnene, men jeg gider ikke tage med til forældremødet i skolen.

Med andre ord, jeg vælger alt det besværlige, det uinteressante, det uden prestige fra, for at nøjes med at lave/gøre det sjove.

Men opgaven er der stadigvæk

For forældremødet klarer ikke sig selv, opvasken tager ikke sig selv.

Og hvem inviterer du til middag næste gang?

Ham der tog opvasken eller hende der ikke gjorde?

Hvem efterlader en dårlig smag i munden, og hvem efterlader en god?

Et godt og tilfredst liv

Handler i høj grad om at fravælge det nemme, tilfredsstillelsen, lysten og så gå efter at hjælpe andre, give sin tid og tilstedeværelse til andre.

Se, virkelig se – deres behov og drømme, og hjælpe dem (uden at det bliver på bekostning af dine egne drømme) til at opfylde deres drømme.

For på den lange bane, husker vi bedre dem der hjalp os, end dem der hjalp sig selv.

Så hvem hjælper du, med hvad?