Det er godt nok et ambitiøst mål

Var kommentaren på instagram da jeg skrev at min udfordring var at skrive et blog post hver dag hele 2020.

Sådan havde jeg aldrig tænkt på det.

Ambitiøst

Sådan har jeg aldrig set mig selv, for det er jo noget jeg længe har haft lyst til, noget der har boblet inde i mig.

Noget som trykkede på indefra, og som slap løs da jeg fik fjernet nok modstand, nok vægge, nok forhindringer.

Jeg kan genkende et mønster her

For dem som jeg ser op til, som jeg tænker er ambitiøse, de ser heller ikke sig selv sådan.

De siger netop som jeg, at de er nød til det, at det er naturligt for dem, at de ikke kan lade være.

Så hvad er du nød til, men har modstand på?

Og, hvordan ville det være hvis modstanden var væk, hvis væggene forsvandt, hvis trykket fra dine ideer fik frit løb til at blive omsat til handling.

Hvor ambitiøs tør du så være?