Når vi har “ret”, når vi står på vores ret, når vi nægter at give slip på vores ret.

Altså den negative “at have ret”.

Så virker det så nemt.

For vi har jo ret.

Så selvfølgelig må jeg hidse mig op.

Selvfølgelig må jeg kaste med ting.

Selvfølgelig må jeg kalde dig for en f*cking idiot.

For jeg har jo ret.

Eller har jeg….

…for fortjener den du står over for, den tone, de ord – selv om du har ret?

Bare fordi de ikke er enige.

Bare fordi de yder modstand.

Er det så ok at råbe, smide, fnyse?

Et andet valg

Ville være at lytte.

At forsøge at forstå.

At se det fra deres vinkel.

Det farlige er

At så opdager vi måske at vi ikke har ret.

Til gengæld har vi bygget relation.

Har vi slappet af.

Er vi autentiske.