“Det ved jeg ikke.”

Er svaret, nogen gange, når vi – ærligt – tænker over hvorfor vi ikke gør det vi oprigtigt har lyst til at gøre.

Hvorfor taber du dig ikke, hvorfor mediterer du ikke, hvorfor laver du ikke løsningen færdig, hvorfor får du ikke malet det sidste.

“Det ved jeg ikke”

Så sidder vi fast

Når vi ikke kan se, hvorfor vi ikke gør det vi bør gøre, så sidder vi fast.

For at komme ud af “at sidde fast”, bliver vi nød til at være nysgerrige på, hvorfor vi sidder fast.

Det nemme svar, det er ofte ikke sandheden, men blot en undskyldning og/eller retfærdiggørelse for at vi ikke gør det.

Så hvorfor gør vi det ikke?

Min erfaring, fra mig selv og fra mine klienter er, at det i sidste ende er fordi vi føler os mindre værd, ikke gode nok.

Vi skammer os, over et eller andet, som holder os tilbage.

Så overvej, hvad skammer du dig over?