Jeg havde en kæreste.

Jeg var helt vild med hende.

Vi var sammen så meget det kunne lade sig gøre.

Alligevel følte jeg mig ensom i relationen

Jeg var ensom i tosamheden.

Ensomheden fyldte mere og mere, og jeg troede det var min kæreste der skulle fylde det hul jeg havde i mit hjerte.

Så jeg pressede på for at få mere, for at vi kunne være mere sammen.

Pressede på, uden at det hjalp, for jeg følte mig stadig ensom.

Og jeg lykkedes med en ting, at få ret i at jeg er sådan en som er ensom, for jeg pressede så meget at jeg pressede hende væk.

Ud af mit liv.

Og så sad jeg tilbage i ensomheden.

For hullet inden i, ensomheden…

…skal ikke fyldes op af andre.

Det er mit eget valg, mit eget ansvar at fylde mit live op med gode relationer.

Det er mit valg om jeg vil bygge relationer med andre, eller rive dem ned.

Jeg har en kæreste igen

Denne gang er jeg tryg i relationen.

Jeg bygger den op, i stedet for at rive den ned.

Jeg arbejder på den og alle mine andre relationer, på at bygge dem op, uden at sætte en højere end andre.

Jeg elsker min kæreste.

Jeg elsker også at være alene.

For selv når jeg er alene, så er jeg ikke ensom.