At have kontrol over sit eget liv er vidunderligt befriende.

At selv bestemme, at kunne vælge frit, lige som man har lyst til, at kunne styre derhen hvor man vil er skønt.

Derfor vil de fleste gerne have kontrol, og mange kæmper en indædt kamp for at få det.

De pruster og stønner, skubber og maser, gør alt hvad der står i deres magt for at sikre, at alt der sker omkring dem er netop det de vil have til at ske, fordi SÅ har de jo kontrol.

Men kan man det

Kan man bestemme hvad andre ser, føler og gør?

Kan man bestemme hvad andre har lyst til?

Kan nogen bestemme hvad du har lyst til at blive glad for at få serveret til morgenmad?

Svaret er åbenlyst nej.

For der er kun én vi bestemmer over, og det er os selv.

Så hvis du vil have kontrol

Skal du give slip.

På at kontrollere andre.

På at kontrollere hvad verdenen tilbyder dig.

På at ville have noget bestemt ud af dagen i dag.

Og i stedet skal du begynde at kontrollere det eneste du har nogen som helst magt over, nemlig dig selv.

Kontrollere hvad du ser, når andre gør noget imod dig.

Kontrollere hvad du føler når noget sker omkring dig.

Kontrollere hvad du gør, baseret på hvad du ser og føler.

Forandring sker hos andre, når vi forandre hvad vi ser i dem

Jeg har set det nok gange til at turde vove mig ud i en generalisering.

Forandring hos din familie, venner, kollega og hvem du ellers omgåes med sker, lige så snart du forandre hvad du ser, forandre hvad du føler og dermed forandre hvad du gør.

For når du ser nogen der vil hjælpe dig, i stedet for nogen der vil kontrollere dig, så skifter dine repons fra modstand imod forandring til villighed til at lytte og lære.

Og den forandring, den driver en forandring hos andre.

Så bliver de venligere og mere rare at være sammen med, ligesom du er mere venlig og rar at være sammen med.

Så hvem skal forandre sig?