Er hvad du har med ind af døren når du kommer hjem.
Så hvis din rygsæk er fyldt med brok, med trælse kollegaer, med dårlige oplevelser.
Hvad tror du så du gør når du kommer ind ad døren?
Mon ikke du brokker dig over idioterne på arbejder, over trafikken, over de andre mennesker i verden.
Hvordan tror du det er at få sådan en partner hjem, sådan en forældre, sådan en ven ind ad døren?
Hvis du altid kommer hjem med rygsækken fyldt med lort, tror du så de glæder sig til du kommer hjem, tror du de sidder og klapper sig i hænderne når de kan høre dig lande?
Nej, de sidder da og ruller med øjnene, sukker, vender ryggen til – for hvem gider en der slæber en rygsæk med brok med hjem hver dag.
Ingen.
Hvad nu hvis
Du valgte, for det er jo dit valg, at kun fylde gode oplevelse i rygsækken?
Altså, dagen er fyldt med gode og dårlige oplevelser – men det kan vi ikke gøre noget ved.
Vi kan ikke opdrage alle andre mennesker til at opføre sig som vi gerne vil have de gør, køre pænt i trafikken eller lignende.
Så det nytter ikke noget at tænke at det bare er de andre der skal forandre sig.
Så valget er for dig, og kun dig.
Så hvis du vælger at tage alle de dårlige oplevelser, og lade dem ligge der hvor de skete.
Og i stedet valgte at tage alle de gode oplevelser og putte i rygsækken, fylde den op med gode minder, gode oplevelser.
Hvordan føles rygsækken mon så sidst på dagen
Mon den føltes lettere, nemmere at bære, sjovere at bære?
Og hvis den gør det, hvordan mon det så er at få dig ind ad døren?
Hvordan er det at sige hej, kysse dig, holde om dig, når det du har valgt at huske fra dagen, er alt det gode?
Så spørgsmålet du kan overveje er.
Hvad vil du samle på i dag, i morgen, resten af livet?