Jeg spørger igen og igen mine klienter om “hvad ser du, når du kigger på ham”.

Her tænker jeg ikke på hvad de ser af fysiske objekter foran dem, ikke på hvad der er der rent fysisk.

Det jeg spørger om, det er hvad de ser, inde i hovedet, når de ser på deres relation.

Hvad er det de forestiller sig relationen gør, siger og udtrykker.

I virkeligheden

Så spørger jeg ind til, hvilken historie om den anden, de fortæller sig selv, når de kigger på ham.

Hvad er det de bliver bekræftet i, hvad er det for et mønster de tolker personens handlinger ind i.

For det vi ser efter, det er det vi får øje på i andre.

Så hvis vi ser efter om folk ikke kan lide os, efter beviser på at vi ikke er gode nok, så er det meget hurtigt det vi finder.

Og så ser vi ikke at de vil os, at de godt kan lide os, at de rækker ud, at de er nysgerrige.

For det matcher ikke det vi kigger efter, og derfor “ser” vi det ikke.

For vores hjerner er ufattelig gode til at sortere alt andet, end det vi kigger efter, væk.

Bare se den her video…