…spurgte en god ven mig om i dag.
Hvad er det rigtige at gøre, er det at skrive eller optage video.
Hvad er det smarteste for at få følgere, er det sort/hvide billeder eller skal de være i farve.
Hvordan kommer jeg hurtigst, smartest til målet.
Hvad er det bedste at gøre…
…er ofte et spørgsmål der bliver stillet for at vi fortsat kan sidde fast, ikke for at tage en beslutning og komme videre.
Hvordan gør jeg det bedst, er nogen gange en undskyldning for ikke at gøre noget, for hvis det ikke er det bedste, så behøver jeg ikke gøre det.
Perfektionisme
Er en særdeles nederdrægtig måde at sidde fast på.
Ikke fordi man sidder mere eller mindre fast end på så mange andre måder.
Nej, det er fordi det er de færreste der tør “gå imod” en der er perfektionistisk.
For, hvordan siger man bullshit, når nogen siger at det lige skal være lidt bedre før de launcher – når nu vi på så mange måder tilbeder 12 taller, det perfekte, det uspolerede.
Hvis jeg skulle lave 365 perfekte blog post
Hvor mange tror du så jeg havde skrevet (eller udgivet)?
Ikke et eneste!
For perfekt findes ikke i den virkelige verden.
Det findes kun når vi går til eksamen, og bliver målt op imod en kendt og afgrænset del af verdnen.
For herude, er der ingen facitliste, ingen “to streger” under resultatet.
Her er der kun et udgivet eller ikke udgivet blog post.
Skrevet eller ikke skrevet.
Hvad gør du, eller ikke gør?