En noget kryptisk titel, men lad mig prøve at forklare.

Når vi er sammen med andre, så bliver den historie vi fortæller os selv, om dem, dannet ud fra hvad vi ser og hører når vi er sammen med dem.

Altså, vores mening om den anden, om vi kan lide dem eller ej, om vi tænker de vil hjælpe os hvis vi kommer i knibe, eller om de ikke vil, om hvem de er her i verdenen. Den historie, vores opfattelse af hvem de er, vores mening om dem, den bliver dannet ud fra to observationer vi kan gøre os om andre.

Hvordan de behandler os, og hvordan de behandler andre.

Hvis der er forskel på de to situationer

Altså, hvordan jeg behandler dig, og hvordan jeg behandler andre – ja så kan du lade dig påvirke eller “overtale” til at tro på historien/opfattelsen der kommer ud af hvordan min adfærd er over for dig, hvordan jeg behandler dig.

Altså din mening og opfattelse af hvem jer er, bliver lavet ud fra hvordan jeg er med dig.

Men når du så ser mig med andre

Og jeg behandler dem dårligere, anderledes, modstridende, så opstår der en ubalance – for hvilken historie skal du nu tro på.

Den udgave du oplever jeg er over for dig, eller den du ser jeg er over for andre.

Hvis der er stor forskel i historierne, så er der en mulighed for at jeg behandler dig “bedre” fordi jeg gerne vil have noget ud af dig.

Hvis du er en kollega, så vil jeg måske have dig til at yde mere, så jeg får min bonus.

Hvis du er min kæreste, så vil jeg måske have dig til at se op til mig, så jeg får sex.

Begge dele er klamme

Begge dele er en uvenlig måde at behandle andre på.

Så derfor øver jeg mig i at vurdere andre ud fra hvordan de behandler andre.

Ikke hvordan de behandler mig.

Men vigtigst af alt, så spørger jeg mig selv om, hvordan behandler jeg andre mennesker, ens eller forskelligt?

Hvad gør du?