Er nemt at tænke, når noget ikke er gået, som man havde forventet.

For tænk nu hvis du havde gjort dit eller sagt dat, så kunne det jo være at det var gået anderledes.

Så kunne det være at tingen var gået bedre, pigen havde kunne lide mig, kunden havde sagt ja.

Det er nemmest at holde fast

Når vi kan forestille os tusind ting vi kunne have gjort anderledes. når vi kan afspille sekvensen igen og igen.

Men når noget går galt for andre, så er det nemt at slippe at det kunne være gået anderledes, for du kunne jo ikke have gjort noget.

Så det er nemt at lade det fare, give slip når vi ikke kan forestille os at vi kunne have gjort det anderledes og meget sværere når vi kan forestille os at vi kunne have gjort det anderledes.

Så prøv at overveje

Hvad der skal til, før du kan se alle situationer som det de er, fortid, noget du nu ikke kan gøre noget ved, lige så lidt som hvis du ikke havde været med.

For fortiden er netop det, fortid.

Så giv slip, på fortiden, på tankerne om hvordan du kunne have gjort noget anderledes “hvis bare”.

Se hvor du er nu og hvad du kan lære af fortiden.

Kom videre, se fremad.