Hvad er det der gør at vi overspringshandler og ser NetFlix den halve nat, i stedet for at gå ordentlig tid i seng?

Hvorfor tjekker vi Facebook, Insta, Twitter med mere, 200 gange om dagen.

Hvad er det, disse handlinger hjælper os til at undgå?

For hvis vi tænker os bare lidt om

Så ved vi godt at den først forklaring, “at vi har brug for det” eller at vi “er for trætte”.

Den går ikke, for hvis vi i sandheden er trætte, så tag en lur. Og hvis vi i sandheden har brug for det, hvad gjorde vi så for 10, 20 eller 30 år siden når vi ikke gjorde det vi burde, da disse ting ikke fandtes?

Set fra den anden side af tiden der går, så har vi fået vaskemaskine, opvaskemaskiner, støvsuger robotter, færdigretter og mad/indkøb der bliver bragt til døren.

Altsammen noget der giver os mere tid.

Hvad bruge vi den frigivne tid på

For nogen er det at arbejde mere. Nogen dyrker måske mere sport.

Men nogen ser bare mere tv, læser flere nyheder, skændes mere med partneren.

Hvorfor?

Hvorfor gør vi noget, noget som vi ved er imod vores eget bedste?

Hvorfor handler vi på en måde, som vi i bund og grund ikke er stolte af, glade for?

Måske et svar er

At vi er bange.

Bange for, at hvis vi skriver den bog, skriver det blogpost, laver den tegning, ringer til den person, læser den bog, går den tur.

Så er der nogen der siger at vi er forkert på den, at vi er forkerte, dumme og åndssvage.

De får os til at føle os forkerte, i det valg vi har taget.

Og er det så ikke nemmere ikke at vælge, for det kan man da ikke få skældud for?

Er det så ikke nemmere bare at sidde der bag skærmen, med kaffekop i hånden, slikskålen ved siden af, og genme sig.

Beskytte sig imod angreb.

Føle sig tryg.

Men måske man også får en smule selvlede

Over at man ikke gør det man burde gøre, at man ikke tør det man gerne vil turde, at man ikke rykker der hvor man gerne vil rykke.

Og så er det nemt, meget nemt, at gå til vreden, offerrollen, bebrejdelserne.

Det er også bare mine forældres skyld at de aldrig lærte mig at….

Det er også bare min partners skyld for han gider aldrig……

Det er også min chefs skyld, for han forstår mig ikke og giver mig alle lorte opgaverne….

Men sandheden er

At andre ser det ikke som lorteopgaver, at opgaverne blot er opgaver og at de ingen følelser har, sandheden er at du selv skaber de følelser ud fra dine erfaringer og læringer og valg du har foretaget dig.

Og hvis det er sandt, så kan du også skabe bedre følelser, vælge at se gode opgaver, vælge at se at du kunne skrive et blogpost i stedet for at sidde og se netflix.

Hvad vælger du?