Er en tanke der har rumsteret inde i mig i noget tid.
Hvornår skal man give op med projektet, med relationen, med løsningen, med tingen.
Svaret tror jeg er, at det kan man ikke svare på. Der findes ikke en regel, en ligning, en løsning, en metode, der kan give dig trygheden og sikkerheden for om du skal give op.
Og i stedet for at se det som at give op
Kunne du jo se det som at skifte retning. Prøve noget nyt. Ligge dette forsøg på hylden og så prøve noget andet.
Og selvfølgelig tage din læring med sig. For det vigtigste spørgsmål du kan stille dig selv, når du holder op med et eller andet (altså “giver op”) er: hvad har jeg lært?
Hvad gik galt, hvad har jeg lært og hvad vil jeg gøre anderledes næste gang.
Det handler ikke om
At der er nogen der skal have skylden, nogen der skal udskammes, nogen der er forkerte.
Det handler blot om at lære, at udvikle sig, at blive bedre.
Hvad har du lært?