Er svaret vi nogen gange får fra børn, når vi beder dem om at hjælpe os med aftensmaden, oprydningen, vasketøjet eller anden opgave.

“Jeg har ikke lyst til det”

Og, helt ærligt, det forstår jeg jo godt.

For hvem har lyst til at lægge vasketøj på plads?

Som barn er det både naturligt og helt i orden at være drevet af sin lyst.

Men, hvad nu hvis det er en voksen.

Som ikke gider tage opvasken, ligge tøjet på plads, svare på mailen, fordi de ikke har lyst.

Hvordan er det at være i relation til sådan et menneske?

En der er drevet af sin lyst?

Middel eller mål

For folk der er drevet af deres lyst, som jagter ting der tilfredsstiller deres lyst, ser nogen gang andre mennesker som et middel til at nå deres mål (lysten).

Og når andres mål bliver det vigtigste for dem, så kan der ske det, at vi andre bliver et middel så de kan nå deres mål.

Så bliver vi værktøjet, der får deres liv til at gå som de vil have det.

Så bliver vi ligegyldige i deres optik.

Irrelevante.

Og, hvordan er det at føle sig irrelevant, ligegyldig?