Med den uddannelse man drømmer om.

Med den hobby man drømmer om.

Med den aktivitet man drømmer om.

Men hvorfor kommer vi aldrig i gang?

Mon ikke det de fleste vil svare er, at det er på grund af frygt?

Vi bliver bange.

Vi tør ikke.

Vi tænker, det kan jeg nok ikke, det er for stor en mundfuld, tænk nu hvis jeg fejler.

(Eller kommer med lamme undskyldninger som mig, om at jeg ikke kan finde ud af at sætte kommaer)

Men faktisk er det ikke frygten der holder os fast!

Noget dybere end frygt holder os fast!

Ja, der er noget der ligger dybere end frygten som driver os til at sidde fast.

Det er skam.

Tænk nu hvis det viser sig at jeg fejler, og mine “venner” griner af mig!

Tænk nu hvis jeg fejler, så skal jeg gå resten af livet og skamme mig over at jeg er en fiasko.

Nej.

Så er det bedre ikke at gøre det.

Ikke springe ud i det.

Være på den sikre side.

Fuck den sikre side

Hop nu ud i det.

Drop sikkerheden, for at du er god nok, og gør noget som er farligt.

Stå et kvarter tidligere op hver dag og læs i en bog i det kvarter.

Begynd at løbe – selv om det kun kan blive til hurtig gang i starten.

Også selv om dine relationer ruller med øjnene og ryster på hovedet.

Eller måske netop derfor!

For du kommer til at elske dig selv, for at have gjort det, for at have stået ved den du er.

For at sprænge din komfort zone.