Men, kan det nu også passe

Hvad mon han vil have ud af mig.

Hvad er hans planer, hvorfor gør han det.

Hvad er hans bagtanke.

Det var nogen af de tanker der røg gennem hovedet på mig for nylig, da en, jeg er meget inspireret af, kontaktede mig fordi han gerne ville gå en tur og tage en snak.

Hvad er hans bagtanker med det

Begyndte jeg at tænke, heldigvis kun i et kort øjeblik, indtil jeg fik lukket ned for den stemme.

En stemme jeg kender alt for godt, en stemme der i alt for mange år har haft magten over mig, hængt som en høg og altid sået tvivl.

Tvivl om andres oprigtighed.

Taget forbehold for at de nok ville have noget ud af mig, bruge mig til deres egen vinding.

Hvad er resultatet af den indstilling til andre

Mon ikke jeg har virket reserveret, tilbageholdene, nervøs, usikker.

Mon ikke det har været lidt (eller meget) drænende at være sammen med mig?

Det tror jeg det har.

Men det er slut nu, når den kalder, den blokering, så tager jeg den i hånden og smider den på porten.

Så tager jeg afsted til mødet med personen, for at give, for at dele, for at være sammen i nuet.

Uden bagtanker.

Uden forbehold.

Hvad gør du?