Sådan er jeg bare

Og så var den samtale lukket ned.

Den mulighed for forandring stoppet.

For hvordan argumenterer man med en der spiller “sådan er jeg bare” kortet, når man fortæller dem at de gør noget ubehageligt, noget der skaber støj.

Uansvarligt eller ansvarligt

Mon ikke de selv syntes de er ansvarlige, for de gør jeg alt hvad de kan, undtagen lige i det område der, for der kan de jo ikke gøre for det, for “sådan er jeg jo bare”.

Som så megen anden modstand vi kan byde andre, er det en modstand der er svær at gøre noget ved hos andre, men vi kan se efter den hos os selv.

Hvor tænker vi at “sådan er vi bare”?

Hvor tænker vi om andre, at “sådan er de bare”?

For et er, at vi selv sidder fast, noget andet er det at holde andre fast fordi “sådan er de bare”

Hvad er du?