Træt, sulten, syg og udmattet

Er ikke det rette tidspunkt at tage store beslutninger.

Men hvorfor ikke?

Hvad mon det er der gør at vi tager dårligere beslutninger når vi er trætte, sultne, syge eller udmattet?

Fordrejet virkelighed

Når vi er i en af de ovenstående situationer, så begynder vores blokeringer at blive mere aktive.

Den klamme udgave af os, bliver mere aktiv.

Du kender det sikkert godt, på en god dag så kan problemer som et aflyst fly klares med et suk og et skuldertræk.

Men på en dårlig dag, så skal der ikke meget mere til, end en der snyder sig foran os i køen til sikkerhedstjekket, før vi eksploderer (hvis ikke kun inden i hovedet, så også eksternt).

Hvorfor det er sådan, har jeg ingen ide om.

Men jeg ved at jo mere bevidst jeg er om at jeg er på vej ned i en af de dårlige tilstande, eller at jeg når at opdage at noget problematisk er ved at ske.

Når det sker, så kan jeg undgå at omsætte de negative tanker og energier til handlinger – nogen gange kan jeg endda undgå at bliver sur indeni.

Ligemeget om jeg gør det ene eller det andet, så er bare det, at jeg er bevidst om at det sker, med til at gøre en kæmpe forskel for dem omkring mig.

For, når jeg er bevidst om og forsøger at stoppe mig selv i at reagerer udadvendt på en klam måde, så oplever dem omkring mig en meget mere rar udgave af mig.

Så første skridt

Er at blive bevidst om hvordan dit interne vejr har det, hvordan din vejrudsigt er.