Når vi er i en relation / parforhold / venneforhold med et andet menneske, så bliver alle interaktioner med det andet menneske, en del af den sag vi bygger.

Det interessante er ikke så meget at vi langsomt fylder vores dossier op med materiale, det giver næsten sig selv.

Det som er sindsygt interessant er hvordan vi vælger, hvad vi ligger vægt på, hvad vi fremhæver fra selvsamme dossier.

For det er vores valg, hvor vi ligger vores fokus.

Skal det ligge på det gode eller på det dårlige som partneren har gjort.

Skal vi føre alt det ikke så fede til protokols, eller skal vi tage alle de interessante ting og skrive ned.

Begge dele er lige så nemme, lige så simple.

Men hvilken en af siderne vi vælger at hælde til, er i høj grad bestemt af hvad vi har øvet os i, siden vi var helt unge.

For hvis vi træner hele livet i at skrive alle svigtene, tåblighederne, irritationerne ned, så bliver det lige netop de ting som vores sag vil bygge på.

Men hvis vi vælger at skrive alle de gode minder, latteranfaldene, overraskelserne ned, så er det dem sagen bygger på.

Men hvad forskel gør det

Det gør en kæmpe forskel, både i hverdagen og når “the shit hits the fan”.

For i hverdagen, når din partner kommer hjem, eller ringer til dig, hvad husker du så – det der står i dine sagsfiler selvfølgelig, så hvis din sag handler om at bevise at partnere er en idiot der vil dig det ondt, så er det jo netop de beviser du har samlet og det du “ser” for dit indre øje når du tager røret.

Og når det så er at du bliver fyret, du smadre bilen, eller en forældre dør, og din sagsmappe er fyldt med “beviser” på at din partner ikke vil dig, hader sig, trækker sig, hvordan tror du så du reagerer?

I begge tilfælde

Får du formodentligt ret i de beviser du så omhyggeligt har samlet sammen – både hvis du har samlet gode og dårlige beviser.

Så tilbage er spørgsmålet.

Hvilke beviser samler du?