Er som jeg skrev om i går, ikke noget som jeg mener hjælper os til at få et godt liv.

Grænser er en fast ting, en rigid streg i sandet.

Noget vi skal vogte over, overholde, hænge os i.

Men, skal vi så bare lade andre overskride vores “grænser”

Nej, helt bestem ikke, alle bør respektere andre mennesker, ligsom de selv gerne vil respekteres.

Vi skal anerkende andres behov, lige så meget som vi skal anerkende vores egne.

I en relation som den jeg har med min datter, er det, for mig, vigtigt at jeg hele tiden er opmærksom på hvad mine “grænser” er lige nu, i dag, her og nu.

Og, hvad hendes grænser er, lige nu, i dag, her og nu.

Ikke hvad de var i går, eller sidste år.

Men lige nu.

Lyder det som et stort arbejde?

Så kan jeg godt forstå at du tænker det.

Men tænk lige en gang over, hvor meget energi vi kan bruge på at tænke over andres gamle grænser (og vores egne).

Så må vi ikke det ene eller det andet, så spiser hun ikke dit eller dat, så kan han ikke lide den farve på tøjet og mange andre “grænser”, eller regler, der er blevet lavet i en relation.

Og måske, lige i dag, kan hun godt lide gul, måske vil han gerne have oliven, måske har de ikke lyst til vin.

Og hvis vi har sat en grænse tidligere, ja så skal den jo holdes, og så kan vi jo ikke ændre den.

Så det er også et stort arbejde at have mange grænser

Måske endda det samme arbejde – måske det koster den samme mængde energi at have grænser, som at mærke efter.

Så hvorfor skifte fra grænser til at mærke efter?

Jo, for hvad tænker du lyder rarest at være sammen med.

Hvilken far/mor/relation tror du helst du vil være – den stivnakkede med en masse grænser, eller den fleksible der kan mærke hvad du, på en god måde, kan og vil være med til lige nu?

---

At være responsiv, at mærke efter lige nu og her, er noget af det vi arbejder med i 12 ugers forløbet jeg tilbyder.

Læs mere om det her.