Var min datters kommentar, da vi gik og talte om at “sætte grænser”.

For jeg bryder mig ikke om “at sætte grænser”, for rent retorisk, og mentalt, er en grænse, for mig, noget statisk, noget fast, noget der aldrig flytter sig.

Og nogen dage, så kan min datter fjolle rundt lige så tosset hun vil, og andre, når jeg er syg, træt, sulten – ja så har jeg ikke overskud til lige så mange fjollestreger og ballade.

“Og hvad nytter det så at lave en væg, hvis man skal flytte den dagen efter” sagde Vega, til det med at “sætte grænser” der dagen, eller timen efter, ikke er nødvendige mere.

“En snor i vinden, er meget bedre far”

Fortsatte hun; for den flytter sig lidt når det blæser lidt.

Og meget hvis det stormer.

På den måde bliver dine “grænser” levende.

Så de kan flytte sig efter behov, som en respons på hvor du er og hvor dine omgivelser er.

For du er levende.

Dine behov, din energi, dit humør flytter sig.

Så det bør dine grænser også.