Det er et vigtigt spørgsmål vi alt for sjældent stiller os selv.

Skal jeg reagere venligt eller uvenligt lige nu?

Skal jeg svare ham venligt eller uvenligt i dag?

Skal jeg komme venligt ind ad døren eller uvenligt ind ad døren?

For alt for ofte tænker vi

Jeg er for træt til at være venlig i dag, i dag er det hans tur, han skal starte med at være venlig.

Hun taler alligevel aldrig pænt til mig, så hvorfor skulle jeg være venlig over for hende?

De er alligevel ligeglade med mig, så det nytter jo ikke noget at være venlig.

Eller gør det?

Hvad med når vi ligger i vores seng om aftenen og skal falde i søvn, hvordan er det så hvis vi hele dagen har været venlige, medmenneskelige, fulgt vores intuition og fornemmelser for hvad der er det rigtige at gøre, hvor nemt er det så at falde i søvn?

Men hvad hvis vi har brugt hele dagen på at være uvenlig, holde os tilbage, skælde andre ud inde i hovedet, følt os mindre værd, som et offer for omstændighederne, som en med dårlig dna, hvor nemt er det så at finde ro, få stemmerne og den kedelig fornemmelse til at gå væk?

At være venlig først

Er altid dit eget valg.

Du kan ikke tvinge andre til at være venlige imod dig.

Mange bliver det ikke, lige meget hvor meget vi opfordre dem til det.

Men du kan vælge, hver dag, altid at være venlig mod andre, altid følge dine fornemmelser og intuition for hvad der er det rigtige og venlige at gøre.

Hvad tror du det vil gøre ved dit liv?