Var, og er, noget jeg ubevidst tænker når jeg skal retfærdigegøre at jeg ikke gør det venlige og rare.

Det venlige er feks. at rydde op, støvsuge og have et rent hjem, både når man får gæster, men også når man bare er i det alene.

Men forskellen er stor, for i lang tid gjorde jeg kun rent når jeg fik gæster – for ellers var det for hårdt, besværligt, ikke indsatsen værd.

Hvad du træner bliver du god til

Så hvad træner jeg når jeg tænker sådan?

Jo, jeg træner at lade være med at gøre det som jeg godt ved er det venlig, det rare at gøre.

I stedet træner jeg at gøre så lidt som muligt, at få det til at se godt ud på overfladen, at lade som om.

Hvad ser andre, hvad ser du selv

Når du ser på en som kun gør rent når der er gæster.

Hvad tror du jeg tænker om mig selv, om andre, i forhold til det med at gøre rent?

Mon ikke jeg tænker, at det er syndt for mig at der hele tiden bliver beskidt, at det er urigmeligt at jeg skal gøre rent, når andre har rengøringshjælp, at de må fandmer leve med her er ulækkert eller skride.

Mon ikke jeg tænker om andre, at de helller ikke kan finde ud af det, mon ikke jeg finder den mindste nullermand og bruger den som retfærdiggørelse for at jeg heller ikke behøver gøre rent.

Hvordan mon det er at være sammen med mig, når mine tanker er fyldt med det

I modsætning til når jeg gør rent regelmæssigt, fordi det er det rigtige, det venlige at gøre.

At jeg nyder at være hos andre der også gør rent, eller får nogen til det.

Hvilken udgave af mig vil du helst være sammen med?

Hvilken udgave er du?