Den lille forskel

Mellem dig og mig.

Mellem konsekvensen af mine handlinger og dine.

For, når jeg gør noget forkert, når jeg går over for rødt, vrisser af datteren, siger noget uvenligt til kæresten.

Så er det jo egentligt ok.

Det er jo bare fordi….

Måske tænker jeg “Tag det nu roligt” eller ” det går nok, der var jo en god grund til det”.

Men når det er dig

Der går over for rødt, vrisser af dit barn eller opfører dig tarveligt over for din kæreste.

Så er det jo fordi du er et dårligt menneske.

Så er det utilgiveligt.

Du er jo helt forkert på den, afmacheret, tosset, parat til den lukkede.

Så hvad er den lille forskel

For det er ikke handlingen, “at gå over for rødt”, der var forskellen.

Det er kun hvorfra den handling bliver set, der er forskellig.

Og derfra, altså fra hvor jeg ser den, var mine handlinger altså helt ok og dine forfærdelige.

Hvilket jo ingen mening giver.

Så hvorfra ser du dine og andres handlinger?