Lyder det rigtigt, eller forkert?

Hvis du virkelig mærker efter, tænker du så grundlæggende at du er et offer for den verden du lever i?

Tænker du, at det er bare sådan det er, altså dit liv, dine omstændigheder, det der sker dig.

At det knager i parforholdet, at ungerne ikke gider dig så meget, at jobbet er kedeligt.

Hvis du har det sådan, eller noget i den retning, er det så ikke lidt “offer for den verden du lever i” agtigt?

Hvad er verden for en størrelse

I virkeligheden er verden bare en samling atomer der drøner rundt i verdensrummet med en mægtig fart.

Selv din nabo, din mor, din far, er eller var, bare en samling atomer.

Så de er der bare, uden at de lige nu, lige når du sidder og læser dette post, kan gøre noget ved dig.

Så hvis du føler dig som et offer, så er det ikke på grund af verden rundt om dig.

Så er det noget du har valgt.

Noget du ser, selv om det ikke er der.

For det er dit valg

Om du er et offer for verden, eller vælger at se lidt anderledes på verden, se at den er der lige meget hvad du syntes.

Og så måske vælge at droppe at holde fast i de minder, droppe at bruge dem som et våben til at tolke verden som noget dårligt her og nu.

Og åbne øjnene og se at verden mest af alt er enormt ligeglad med dig.

Så ligeglad at du lige så godt kan behandle de andre væsener i verden ordentligt, i stedet for at vrisse.

Kærligt i stedet for vredt.

Medmenneskeligt i stedet for fjernt.