For ord skader ikke, ord gør dig ikke ked af det eller glad.

Når to fremmede siger “jeg elsker dig” til hinanden i det du går forbi, så smiler du måske lidt, men når ham du har sukket efter i laaaang tid endelig siger det til dig – så smelter du.

Så det er altså ikke ordene i sig selv der gør noget.

Noget dybere

Bestemmer hvad ord gør ved os.

Et andet eksempel på forskellen er når min datter er i godt humør, vi hygger os og hun så siger “du er irriterende” fordi jeg vinder i uno (det er sket!)

Så smiler jeg, griner, siger måske “jeg er god, ikke irriterende” imens jeg griner.

Men hvad nu hvis vi skifter scenen til at vi skændes, jeg vredt og hårdt, for tiende gang beder hende om “at samle bukserne op” som hun i trods og vrede har smidt. Hvad nu når hun siger “du er irriterende” imens hun ruller med øjnene.

Jeg eksploderer (det er ikke sket) eller råber endnu højere (det er sket).

Hvad er forskellen i de to scener

Noget af det er tonelejet, noget af det er kropssproget.

Men det der betyder allermest for hvordan jeg tolker min datters ord.

Det der mere end noget andet påvirker hvordan jeg reagerer, hvilke følelser jeg begynder at føle, hvilket respons jeg sender i hendes retning.

Det er altsammen bestemt af hvordan min indre sindstilstand er, hvis jeg er sur, træt og muggen – så forstærker min datters ord min sindstilstand, jeg ser en der er ude på at udnytte min tilstand, jeg går i forsvar.

Men er jeg glad, frisk, i godt humør – så kan jeg ligge hovedet på skrå, nysgerrigt spørge ind til hvad der mon er galt, finde en løsning.

Så den stemme og tilstand

Som din indre historiefortæller har, lige nu bestemmer hvordan du ser og reagerer på dem omkring dig.

Så hvilke stemme og sindstilstand vil du tage med på arbejde i dag?