Er at se livets gang som at vi sidder bag rattet i en bil der har en snesplov monteret foran.

Livets gang er så vejen vi kører på, og udfordringerne, dem som kan blive til blokeringer/limiting beliefs, er lorte som vi skraber op med sneploven.

Hver gang vi rammer en lort, så får vi et valg.

Vi kan enten med det samme stoppe bilen, fjerne lorten, for så at køre videre.

Eller vi kan fortsætte.

Hvis vi fortsætter hver gang

I lang tid.

Så hober lortene sig op.

I så stor en bunke at det kan være svært at se ud.

Og når man ikke kan se vejen, se ud, så er der alt andet lige, størrer chance for at man kører galt.

Og smerten/ubehaget ved at rydde op

Når der er en bunke der er 100 gange større, er også 100 gange størrer.

Så vi “sparer” ikke noget ved at vente med at fjerne lorten.

Til gengæld øger vi risikoen for at køre galt.

Så hvis du har masser af lort på sneploven, så hold ind til siden og kom i gang med at rydde op nu, inden du kører galt.