En nær relation spurgte mig, efter vi havde talt om mine blog posts, hvor meget min frygt fyldte og om jeg er angst.

Mit svar var at angsten/frygten fylder så meget som jeg giver den næring, så meget som jeg giver den plads.

Frygt er en følelse i kroppen, nogen gange kan jeg med held observere den, anerkende den og så ikke gøre mere – så er det “bare” en følelse i kroppen og ikke at jeg er bange eller angst.

Nogen gange opdager jeg at frygt følelsen er noget andet, måske endda glæde over at tænke på min datter og så være bange for at miste hende, altså en tanke eller følelse som jeg misforstår/vælger at tolke uhensigtsmæssigt.

Min ven svarede “en tøjlet angst” til den formulering.

Og, ja, det er en tøjlet frygt eller angst.

Men det er ikke kun frygten der er tøjlet, det er flere og flere af mine negative følelser som jeg har fået “tøjlet”.

Altså, at jeg kan se dem som blot følelser og lade dem passere, eller jeg ved at det “bare” er midlertidige følelser, når jeg ikke kan lade den passerer.

I begge tilfælde hjælper en coaching session, en gåtur, en god nats søvn eller tilsvarende god ting mig videre og væk fra den negative tilstand.

Så selv om du ikke er der endnu…

…så er jeg et levende bevis på at man kan gå fra at være ubevidst om at jeg var bange/frygtsom/angst, til at have tøjlet de samme følelser.