Så hvorfor er der så mange (inkl. mig selv) der forsøger at få det til det?

Hvorfor forsøger vi at få ting, der ikke har lyst til at ske, til at ske?

Hvorfor forsøger vi at få nogen, der ikke elsker os, til at elske os?

Hvorfor forsøger vi at få kunder til at vælge os, selv om de ikke vil?

Kunne det være at vi sidder fast?

At vi har bestemt os for at vi er sådan en der sælger til denne type kunder, selv om virkeligheden er at en anden type hellere vil handle med os?

Måske har vi bestemt os for at vi er sådan en der skal have en kæreste med en sej bil/job/hus, i stedet for at se, at en der falder uden for, faktisk oprigtigt kan lide os, og vi dem?

Måske sidder vi fast i et selvbillede, en historie om os selv, der kræver at vandet løber opad.

At vinden får vindmøllerne til at dreje baglæns.

Min erfaring er at det er nemmere at få vand til at løbe nedad.

Ud over at vandet gerne vil den vej, så får jeg tid, overskud og luft til at kigge op og se mig omkring, se at der er andre muligheder, andre steder hvor jeg kan gøre en forskel.

Samtidig, så får jeg mere tid og overskud til mine relationer, min datter, når jeg bare kan lade vandet løbe nedad, den vej det gerne vil.