Er du nogensinde blevet ringet op af en sælger?

En som gerne vil sælge dig en avis, hjælp til kræftramte børn, en hjemmeside eller noget helt femte?

Var det pisse irriterende?

Belastende?

Udfordrende?

Hvorfor mon det er sådan (ofte)

Hvorfor er det vi bliver irriteret på nogen sælgere, men ikke andre.

Hvad er det, de irriterende sælger gør, som de venlige ikke gør?

Jeg tror at dem vi bliver irriteret på, har fokus på at de gerne vil lukke salget – at de vil presse, manipulere, tvinge dig til at købe, ligegyldigt om du har brug for det eller ej, fordi de vil vinde og dermed få mere i løn.

Den indstilling kan vi mærke som et pres, som et angreb, som en skygge bag sælgeren der forsøger at få os til at have en anden mening end den vi har.

Og det er lige så klamt, som hvis en person forsøger at overtale en anden person til at have sex…

Ad!

Den behagelige sælger derimod

Hun forsøger ikke at overbevise dig.

Hun forsøger ikke at presse dig.

Hun lytter til dig, spørger ind og forsøger at få dig selv til at indse om der er et match.

Uden pres.

Hele humlen i denne snak er

At vi forsøger alle, altid, at sælge noget.

Ideen om at datteren skal rydde op efter sig selv.

Ideen om at vi skal have grill mad til aftensmaden.

Ideen om at vi skal tage til tyskland i sommerferien.

Så vi har alle valget mellem at være en klam eller en behagelig sælger…

Hvilken type sælger er du?