For meget eller for lidt

Jeg ved ikke med dig, men jeg har det sådan at når jeg kommer ud af balance mentalt, så er der lige pludselig ikke nok.

Så har jeg det med at skrabe til mig, ville have mere, ikke syntes der er nok.

Når jeg er i mit center, når jeg har balancen, så kan jeg derimod godt nøjes med ganske lidt, for jeg har ikke en følelse af at der mangler noget.

Overvej lige

Om det er så nødvendigt at have meget eller om du kunne nøjes med mindre.

Overvej, om der skal tusind ting til eller om en kunne være nok.

For det viser sig, at når jeg har det bedst og gør det bedst, så skærer jeg en hel masse overflødigt fra og nøjes med ganske lidt.

Faktisk kan jeg se at jo bedre jeg får det, jo mindre har jeg brug for og jo bedre klarer jeg mig.

Mindre og bedre

Er for mig vejen frem i år.

Mindre betyder at vælge fra, sige nej, holde igen.

Bedre betyder at fordybe mig, øve mig, være nærværende.

Mindre og bedre gør mig mere tilfreds.

Og jeg kan godt lide at være tilfreds.