Deroppe på himlen hvor de dovent eller i stor hast, drager forbi os.

Skyer er ligeglade med os mennesker, skyer er “bare” skyer.

Så det giver god mening at du ignorerer dem, gør det ikke?

Kan du huske

At du som barn kunne ligge på græsset og kigge op i himlen og se skyerne drysse forbi.

Hvis du lå der med en kammerat, så kunne i måske endda se dyr og ting i skyerne, bare lade fantasien løbe og nyde øjeblikket.

Husk, skyerne er der endnu, det kræver kun at du ligger dig ned og kigger op på dem, så kan du genopdage skønheden i at gøre ingenting.

Blot for en stund.

Bare være, dig og skyerne.