Jeg oplever at vi taler meget om kærlighed, om at elske andre, at der er fokus på det, at det er en vigtig del af det at være menneske.

Vi elsker vores børn, vores forældre, vores venner, vores partner.

Vi omsætter vores kærlighed til venlige og kærlige handlinger.

Vi hjælper naboen der ikke selv kan handle ind, vi hjælper andemor og ællingerne over vejen, vi tager et barn der slår sig op og trøster det, selv om det ikke er vores.

Det er alt sammen kærlige og venlige handlinger.

Men hvad er det modsatte af kærlighed så

Det er uvenlige og ukærlige handlinger.

Det er at råbe, at vrisse, at vende ryggen til.

Det er at skrabe til sig, hamstre, uden at tænke på andre, men kun have fokus på sig selv.

Alle disse handlinger sender det samme signal – de andre er ikke lige så meget værd som mig, ikke lige så vigtige som mig.

De andre er dårligere mennesker, mere forkerte mennesker, ikke min opmærksomhed værd.

Og, den følelse det skaber hos andre

Det er skam.

Når min forældre råber af mig, fordi jeg ikke kan få mine sokker hurtigt nok på, så kan det ende med at jeg tænker at der er noget galt med mig – at jeg som menneske ikke er lige så god og lige så meget værd som andre.

At jeg skammer mig, over at være mig.

Så det modsatte af kærlighed er skam.

Hvad vil du helst, være en der er kærlig og venlig – eller – en der får andre til at skamme sig.

Hvad gør du, elsker du eller skammer du andre?