Hvor mange gange har jeg ikke sagt den sætning, eller en sætning der lignede den, til min datter.

“Skynd dig, vi har travlt”

“Kom nu, det skal gå lidt tjept”

Og alle mulige andre sætninger, der alle sender det samme signal til hende.

Du er forkert

For er det ikke det vi siger, når vi er helt oppe og køre over at vi kommer for sent, og hvad vil kollegaerne mon ikke tænke, og hvad tænker skolelæren mon ikke og og og og….

Så er det nemmere at det er datteren der gør vi kommer for sent, og hvis jeg nu kan få hende til at indse det, skubbe til hende så hun fatter det og aldrig gør det igen, så bliver mit liv meget nemmere.

Hvis bare jeg kan få hende til at skamme sig over at hun er for sent på den IGEN.

Men husk lige på, min datter er kun 11, og det er stadig mig der vækker hende om morgenen – så det er vel i sidste ende mit ansvar at hun vågner så tidligt at vi kan nå alt det vi skal?

Så overvej lige en gang mere, om det er dig eller dem der er noget galt med

Næste gang du har lyst til at råbe ad møgungen fordi han/hun ikke er hurtig nok til at få fingeren ud.

Overvej, om du forsøger at få dem til at være forkerte, at skamme sig, så de tager ansvar (dit ansvar vel og mærke)

Eller om du forsøger at forstå dem, hjælpe dem, lære dem, at være sig selv, at klare det selv.

Hvilken version vil du helst være?