Og hvad får du ud af (at tage/spille/have) den?

Giver den dig en rolig, dyb, sund tilfredshed?

Eller giver den dig en febrilsk, hektisk, sørgelig, deprimerende tilfredshed i at du fik ret.

Hvis du er i den sidste kategori, hvad får du så ud af det?

Hvilken falsk tryghed opnår du?

Hvad bebrejder du den anden

Når du spiller din rolle.

Hvad er det som de er skyld i hos dig?

Er det deres skyld, at du er vred, sur, ked af det, ulykkelig?

Er det dem, der får dig til at føle?

Hvis det er, hvordan gør de det?

Er det ved at sige de ting de siger, gøre de ting de gør?

Er det sådan de får sig til at få de følelser?

Hvis det er, hvorfor får resten af verden så ikke de følelser som du får?

Hvorfor er alle ikke ulykkelige når de er sammen med den person?

Hvorfor fik du ikke den følelse i starten af jeres tid sammen?

Kunne svaret være

At du selv skaber de følelser, fordi at netop de følelser, gør det ok at du bebrejder den anden?

Og mon den anden, bruger sine følelser til at bebrejde dig?

Mon du tænker at du holder op, når den anden holder op?

Mon den anden tænker det samme?

Så, hvornår holder det op?

Hvordan ville det være at stoppe med at bebrejde den anden først?