Ser du at den ødelægger dit liv, at den er besværlig, dum, irriterende og i vejen for dig.
Eller
Ser du at det er en mulighed for at lære mere om dig selv, om hvordan du er i dine relationer, hvordan dine relationer påvirker dig og dit humør.
For det påvirker vores humør
Lige meget hvem vi er, så kan det ikke undgå at påvirke os, både i vores dag til dag humør, men også dybt nede, i vores fundament.
For i vores fundament, kan der komme en revne, en ændring i hvad vi ser, en ny forståelse af verdenen.
På den ene side, så er ændringen i hvad vi ser, at vi alle er sårbare, vi kan (og skal?) alle blive smittet på et eller andet tidspunkt, og det medfører en sandsynlighed for at vi dør.
På den anden side, så sker der også et skifte, fra fokus på hvad vi kan opnå, hvor mange mål vi kan nå, hvor meget vi kan skrabe til os, til et fokus på vores relationer, på dem som vi er (tvunget til at være) sammen med 24/7 – eller ikke være sammen med, som i mit tilfælde hvor jeg har min datter i en 7/7 ordning.
Begge uger, er uger hvor jeg kan lære mere om mig selv
Hvordan er det egentligt jeg ser min datter, hvor meget kan hun selv og hvor meget behøver jeg at gøre.
Jeg lærte i den første uge at hun kan meget meget mere end jeg troede. Både i den fysiske verden hvor hun laver mad, rydder op og andre praktiske ting, men også i den psykiske verden, hvor hun har analyseret situationen og vurderet at der ikke er nogen af dem hun elsker der kommer til at dø af det her, og derfor har hun ro (ikke sådan upåvirket, men ro) og fortsætter sit liv “som altid”.
I denne uge, hvor jeg er alene, der lærer jeg en masse om mig selv, om hvad det er der driver mig, hvor meget jeg savner andre mennesker, menneskelig kontakt og hvor uendelig lidt min titel, min løn, mine fysiske goder i virkeligheden betyder.
De fysiske ting, min titel har jeg stadig, og det hjælper mig ikke en skid i den situation vi er i lige nu.
Men mine relationer, de nære, de nye, de gamle, de tætte, de overfladiske – DE har værdi, de betyder noget for mig, og især nu hvor jeg er alene, så opdager jeg at de betyder alt for mig og mit humør (efter jeg har fået mad i maven og tag over hovedet).
Så hvis du syntes corona krisen er åndsvag og familien er tosset
Så sæt dig lige ned og overvej hvordan det må være for alle dem som ikke har en eller flere at være “spærret inde” med, som ingen tætte relationer har.
Måske du kunne række ud til en af dine relationer som du tænker sidder alene derhjemme, som ingen familie har.
Måske du kunne lytte til ham eller hende, i 20 minutter, grine, græde, være i relationen, sammen med ham/hende.
Og, så bagefter kunne du overveje, hvordan du er med de relationer du er “spærret inde” med, er du en der ser udfordringer, problemer, ulykke, vrede, irritation – eller ser du muligheder for at lære, mere om dig selv og de andre?