Hvad er det du leder efter?

Er det sandheden om, hvorfor du har det så dårligt, hvorfor andre behandler dig dårligt.

Eller er det den “sandhed” der bekræfter din løgn, den nemme, den bekvemme “sandhed”.

At det er synd for dig, at du er et offer, til stadighed og i al evighed.

Eller leder du efter den ubehagelige sandhed

Den der handler om at du var et offer en gang, da du blev udsat for noget ubehageligt, men ikke er et offer mere.

Sandheden om, at det er dig selv, der slæber offer rollen med dig, i seng om aftenen og med på arbejde.

Hver dag.

Hele tiden.

En unødvendig byrde, en gammel tyngde som du har slæbt på så længe at du har glemt hvordan det føles uden. En rolle der er så vant at det føles forkert uden.

En sandhed der kræver så meget af dig at du viger bort og hanker op i offerrollen, i tyngden, i byrden, og slæber den videre i stedet for at gøre dig fri.

Du vælger smerten i stedet for at viske tavlen rent, starte på en frisk.

Og jeg forstår dig, for at starte forfra, at blive “genfødt” er hårdt – pisse hårdt, smertefuldt og grimt, set indefra.

Men set udefra er det noget af det smukkeste der findes, inspirerende for dem omkring dig, styrkende og livsgivende.