Under normale forhold, så har vores måde at være i verden på, vores adfærd, konsekvenser af en normal karakter.
Hvis vi opfører os lidt tåbeligt, lidt uvenligt, hvis vi skubber lidt til ham foran i køen – ja så fnyser folk lidt, ruller lidt med øjnene og sender sigende blikke til hinanden.
Men sådan er det ikke i øjeblikket
For nu kan selv den mindste uvenlighed slå andre ihjel.
Hvis du er smittet med coronavirus og står lidt for tæt på ham foran, så risikerer du at smitte ham, og at han dør.
Hvis du glemmer at vaske hænder grundigt når du kommer hjem fra indkøbsturen, risikerer du at smitte hele din familie, og potentielt slå en eller flere af dem ihjel.
Så det med at undgå at stå for tæt på andre
Er ikke bare at vise hensyn mere, at være venlig, nej det er livsnødvendigt, en handling der redder menneskeliv.
At bryde smittekæden kræver “bare” at vi tænker os om, er venlige, medmenneskelig og kærlige over for andre.
Det kræver “bare” at vi huske, at alle andres liv er lige så vigtige som vores liv, at andres drømme og håb er lige så vigtige som vores.
Det kræver så lidt, men kan være så svært
At være venlig, at vise omtanke, at tage hensyn.
Men nu, lige nu har vi valget.
Vi kan vælge os selv og skide på alle de andre, for jeg er jo ung og frisk og skal nok klare det.
Eller vi kan vælge at tage hensyn, være ansvarlige.
For nu der har vi den bedste grund til at øve os, for hvis vi ikke gør det, så risikerer vi mere og nemmere end nogensinde, at slå andre ihjel.
Så hvad øver du dig i?
Venlighed eller uvenlighed?
Smittefri eller smittefare?