Det er med vores fokus, som det er med vores øjne.

Vi kan ikke både have fokus på det nære og det fjerne på samme tid.

Det nære kunne være vores kollegaer, familie, børn, venner, os selv.

Det fjerne kunne være et bedre job, stor succes, nyt hus.

Det fjerne kunne også være den gang for 5 år siden hvor det der skete, hvor ham der snød dig, hende der gik fra dig.

Så hvor er dit fokus mest

Hvad tænker du mest over, det fjerne eller det nære.

Hvor er dine tanker, tæt på eller langt væk.

Hvad taler du om, det fjerne eller det nære?

Hvordan er det at have…

… en far, en mor, en partner, en kollega, en ven – der for det meste taler om det fjerne, har fokus på det fjerne.

Fokus på alt det de gerne vil have, og på alt det der gik deres næse forbi.

Hvordan mon vi bliver opfattet, når vi er fjerne i blikket, i tankerne, i vores tilstedeværelse.

Hvordan er det når vi er nære.

Hvordan mon det et at have en far eller mor der er tilstede lige nu, er tæt på, nær ved en, både fysisk men også mentalt.

Hvordan er det mon med kollegaen der hjælper en lige her og nu, fordi der er brug for det, selv om det ikke umiddelbart hjælper hans fremtidsplaner.

Hvordan er det at have en partner der tør være sammen med dig, lige nu, hvor det er svært, hårdt, besværligt, i stedet for at de siger du bare skal komme videre.

Der er en forskel på om vores relationer er “nære” eller “fjerne”.

Der er en forskel på hvordan vores relationer opfatter os, når vi er fjerne og når vi er nære.

Så hvor vil du helst være, fjernt eller nær?