Hvis du cykler og ser en hund løbe over vejen, lige så det passer med at den vil ramme dig, hvad gør du så?

Stopper, kører udenom, råber op?

Måske du sætter farten ned, eller op, ringer med ringeklokken.

Din adfærd og din forventning til de næste par sekunder ændre sig, fra at cykle ubekymret til en tilstand af ekstra opmærksomhed og en hel masse febrilsk handlen.

Hvad nu hvis

Det ikke var en hund og cykel, men dig og en forestilling.

Hvad nu hvis du forestiller dig turen til svigerforældrene i morgen bliver mega nederen.

De er så åndssvage, du magter dem ikke, de irriterer dig hele tiden.

Hvordan mon du så handler og er de næste 24 timer?

Fordi, for hjernen er der ingen forskel. Om det er en hund eller en svigerfar gør hverken fra eller til.

Den forestiller sig alt muligt som du ser for dit indre øje.

Og når du ser en idiotisk svigerfar, hvad gør det så ved din adfærd, lige nu?

Hvilke følelser har du, lige nu?

Hvordan tror du din kæreste har det, lige nu

Når du går rundt og mukker, surmuler, forsøger at finde på et eller andet du kan gøre så du undgår i morgen, selv om du godt ved det kan du ikke.

Hvordan mon du reagerer når hun siger “jeg glæder mig til at se mine forældre”, mon du ruller med øjnene og fnyser?

Hvordan tror du kæresten ser dig så, som et kærligt, venligt, rart menneske?

Eller som en sur partner der ikke gider, ikke vil den anden?

Så hvad du ser komme imod dig

Bestemmer meget mere end du måske lige tror.

Så hvad vælger du at se?