Jeg opdagede forleden at jeg stod på tæer.

For at nå de der helt store præmier på øverste hylde.

For hvis jeg nåede dem, så ville jeg da være god nok, ikke?

Kender du det

Med at have fokus så højt oppe på livets hylder, at man slet ikke opdager dem eller det der står lige foran.

Ikke ser mulighederne der står og råber en lige i ansigtet.

Fordi ens blik, ens opmærksomhed, er fokuseret på toppen, på millionen, på bling bling’et?

Jeg øver mig

Jeg øver mig i at se lige ud, på det der er lige foran mig, det som bliver tilbudt mig.

Jeg øver mig i at høre, når dem lige foran mig, dem der vil mig, siger det til mig.

I stedet for at jage et eller andet fatamogana ude i horisonten.

Vil du være med, til at se det og dem der er lige foran os?