Hvorfor er det den er så vigtig, at du giver den lov til at jabbe løs dag (og nat)?

Og nu hvor den pbenbart er så vigtig, har du så spurgt dig selv om hvorfor?

Har du nogensinde lyttet efter, sådan rigtig efter, hvad det er den siger?

Det har jeg, og jeg kan stadig huske min overraskelse og chokket jeg fik første gang jeg satte mig ned, lukkede øjnene, og forsøgte at være opmærksom på hvad stemmen sagde.

For det var ikke særlig rart

At høre hvordan den konstant kommenterede og dømte alt og alle omkring mig.

Faktisk var det overordentligt ubehageligt at opdage, hvordan min underbevidsthed talte om andre, meget ubehageligt.

Chokket gjorde noget ved mig, det fik mig motiveret til (i en periode…) at meditere mere, og langsomt fik jeg mere ro på tankerne, mere venlige tanker.

Men den dybe ro

Den kom først da jeg for et par par år siden begyndte at arbejde med mine helt dybe beslutninger og blokeringer.

Et arbejder der nu begynder at blomstre og bære frugt.

Så nu, glimtvis, kan jeg opleve at der er stille indeni, ingen der jabber, ingen der febrilsk sitre, ingen der presser.

Bare ro, til at være tilstede, for mig og mine relationer.