Når du taler i en gruppe af menneskee, hvem taler du så til?

Taler du til kritikeren eller den nysgerrige lytter?

Til dem der vil lytte og lære eller dem der vil kritiserer og rette på os?

Hvordan er det at lytte til os

Når vi taler til dem som vil rette på os, som fokuserer på vores fejl, dem som vil bebrejde os.

Hvordan bliver vores snak så?

Min erfaring er at vi holder os tilbage, tøver og fremhæver det sikre og det som vi ved er rigtigt.

Den anden version af os

Den som taler til mennesker som vil os det godt, som lytter interesseret, som vil lære og blive bedre, selv om de fremstår som nogen der ikke har styr på det.

Denne version af os tør være sårbar, tær tale højt og tydeligt, lytter til spørgsmål og svarer direkte.

I en samtale med denne version kan vi finde nye løsninger, lære nyt, opnå mere.

Så det er værd at overveje

Hvem er vi, og hvem fokuserer vi på, hvem i rummet, på arbejdspladsen, i familien bruger vi vores tid på?

Men vigtigst af alt.

Hvilken version er du, en der ser efter fejl eller efter muligheder?