Hvordan har du det når nogen synger fødselsdagssang for dig?

Hvordan har du det når nogen holder tale for dig?

Hvis du er som jeg, så har du det temmeligt stramt med det, måske så meget at du har bedt din familie om at lade være….

Hvad er det der gør, at det er så ubehageligt

Min påstand er, at det ikke er fordi de synger mega falsk.

Heller ikke fordi de ikke kan melodien eller teksten.

Hvad er det så, der gør at jeg nærmest væmmedes når nogen sang fødselsdagssang?

Det var jeg heldig at finde ud af for nyligt

Fordi jeg for første gang, så længe jeg kan huske, blot kunne sidde og nyde da min familie sang fødselsdagssang for mig.

Og ud over at nyde det, nåede jeg også at opdage at der ingen ubehag eller væmmelse var forbundet med det.

Bagefter tænkte jeg over hvad forskellen er, hvad er det der tidligere gjorde at jeg ikke kunne lide når andre sang for mig, om mig?

Det handler om vores beslutninger

For hvis vi har besluttet os for at vi er sådan en som ingen kan elske. Sådan en som ikke er noget værd.

Hvordan er det så at alle ens nærmeste familiemedlemmer synger en sang for en?

Mest af alt, er det jo et bevis på at de elsker en, holder af en, gerne vil en.

Altså et modbevis på ens beslutning. Og det bevis, det vil ens hjerne og indre stemme allerhelst undgå at se, at opfatte og at tage ind.

Og den nemmeste måde at forhindre mig i det, ja det er ved at fylde mig op med ubehagelige følelser.

For de kan fylde så meget, at jeg ikke kan mærke noget som helst, ikke kan høre, ikke kan se.

Det bedste er

At når jeg har det sådan, altså når jeg får alle disse forfærdelige følelser, så kan jeg samtidig bruge dem som et bevis på at dem der synger/taler for mig, ikke kan lide mig.

For hvis de kunne, så ville de jo ikke få mig til at føle de følelser.

Vel?