Da jeg startede med at blogge hver dag, for næsten et år siden, var det af flere årsager.

For det første har jeg altid godt kunne lide at læse, og drømte om at skrive noget også.

For det andet var det for at hjælpe mindst et menneske med at overveje en eller anden situation, reflektere over sit liv, og vælge bedre ud fra de overvejelser.

I dag var der to mennesker

Der fortalte mig at de fik noget positivt ud af deres skriverier.

Til forskel fra de andre gange, der er nogen der har fortalt mig at de syntes at (nogen) af mine indlæg var gode, så kunne jeg i dag, sådan oprigtigt, rent faktisk høre det.

Altså, uden at lukke ned og undgå at tage det ind.

Det jeg har lært i år

Det er, at jeg er god nok, som blogger, som far, som kæreste, som mand og som coach.

Og her taler jeg ikke om at jeg intellektuelt har lært det, for det tæller ikke sådan ægte. Nej mit hjerte og min mavefornemmelse har også oprigtigt taget den overbevisning til sig.

Og jeg kan godt fortælle dig en ting, du er også god nok.

For det at være god nok handler ikke om handling, ikke om adfærd, ikke om at sige eller gøre det “rigtige”.

Vi er alle gode nok fra fødslen, at vi går rundt og tror noget andet, er alt sammen noget vi har tillært os.

Det er ikke sandt.

Du er god nok!