Er en tanke jeg får fra tid til anden, når min hjerne forsøger at overtale mig til, ikke at gøre det jeg føler jeg bør gøre.

Det er faktisk en temmelig snedig måde at få mig til at overspringshandle på.

For ja, hvorfor er det altid mig? Lige netop i dag fortjener jeg da, bare at sidde i min bløde sofa, spise chokolade og se netflix.

Joh, hvis altså du vil “have som fortjent”

Så er det værd at overveje om, hvis jeg sidder i min stol og ser netflix imens jeg køre en (omend mindre og mindre) plade marabou med schweizernød ned.

Hvad får jeg så, når jeg “får som fertjent”?

Jeg får en lille rund topmave, jeg får ondt af mig selv, jeg får en offer følelse og måske sure opstød.

Alt sammen “fortjent”.

Hvis jeg derimod rejser mig, mediterer, dyrker tai chi, tager opvasken, løser opgaven på arbejdet, smiler til menneskerne omkring mig.

Hvad mon “at få som fortjent” så betyder?

Mon ikke jeg får et smil tilbage, et ryddet hjem, en glad kunde, en tom indbakke, tid til at gå en tur, overskud til at læse en bog og allerbedst, energi til at være nærværende over for dem som betyder allermest for mig.

Så overvej

Hvad skal du gøre, hvilke handlinger skal du tage, hvilke overspring skal du springe over.

For at det “du får som fortjent”, rent faktisk er noget du gerne vil have, gerne vil opnå….