Med mit renoverings projekt herhjemme.

Med mailsne på arbejdet.

Med kunderne og opgaverne.

Med at lære Japansk sammen med datteren.

Hvorfor udskyder jeg og overspringshandler i stedet for at løse alle disse vigtige opgaver?

Overspringshandlingerne

Er alle mine overspringshandlinger egentligt ikke et forsøg på det samme.

At undgå at nå i mål?

Hvis svaret er ja, som det er for mig, så bliver det næste spørgsmål, hvorfor vil du ikke nå i mål Anders?

Svaret på det er: for så kan det jo være at min dybtliggende blokerende antagelse bliver bevist.

Den der igen og igen siger “At jeg ingen værdi har.”

Hvordan det hænger sammen

Er egentligt meget “logisk”….

Hvis jeg bliver færdig med alle opgaver, så kan det jo være at der ikke er flere, og jeg dermed bliver nød til at spørge efter dem, og så vil dem jeg spørger klart svare nej.

For jeg er jo ikke nogen værdi, og derfor er der ingen der har brug for mig.

Resultatet er, at det som andre ser, er en der aldrig gør tingene færdigt, og derfor ingen værdi har.

Altså det modsatte af hvad jeg egentligt forsøgte at opnå.

Tosset, ja.

Til at gøre noget ved. Ja.