Når jeg føler mig mindre værd

Gør jeg det nemt for mine relationer at se sig selv som bedre end.

Min offer rolle, gør det muligt for andre at træde i krænker rollen.

Mit valg, om at se mig selv som mindre værd, påvirker relationen og gør den uligevægtig.

Så hvorfor gør jeg det

Jeg gør det, fordi jeg har øvet mig i det i 40+ år.

Jeg gør det, fordi jeg er blevet oplært som barn og aldrig har lært at se verden anderledes.

Jeg gør det, for i det mindste får jeg ret.

For mine relationer ser jo ned på mig (fordi jeg kravler rundt på gulvet).

Så jeg har ret, jeg er mindre værd.

Min modstand holder mig fast

For dernede vil jeg ikke lære at de ikke ser mig som mindre værd.

De står faktisk og rækker en hånd frem for at hjælpe mig op og stå.

En hånd som jeg slår væk, og bruger som bevis for at jeg ikke er noget værd.

Temmelig tosset opførelse

Heldigvis er jeg ved at lære at tage imod hjælp.

Lære at vi alle er lige meget værd.

At alle har ret til at være her.

At jeg hverken er mere eller mindre værd.

Jeg er – det er rigeligt.